top of page

Forårsfest

...

Fredag aften d. 8. marts har galleriet taget initiativ til et særligt arrangement, med personlige invitationer til mange af de, som er interesseret i udviklingen af området omkring Rungsted Kyst Station. Men det er en helt åben fest, og ikke et politisk diskussionsmøde, selvom både borgmester Morten Slotved, medlemmer af kulturudvalget, ledende erhvervsfolk, kunstnere og mange andre kommer, for at være med til en uformel, sjov og festlig aften – alt sammen for, at man kan opleve, hvad der faktisk allerede sker af events, arrangementer osv. i de gamle stationsbygninger.

 

-Vi har været lidt overraskede, siger galleristen Benedicte Toft Andersen, over hvor mange, også lokale, der nu efterhånden kommer forbi for at nyde et glas eller en kaffe, men som ikke har vidst, hvad der hele tiden foregår af arrangementer og events her på stedet. Også ud over ferniseringerne og udstillingerne. Og nu har vi jo faktisk snart været her et halvt år. Så fredag er en god dag at udforske stedet eller bare komme tilbage og nyde en festlig aften.

 

My Beautiful Gallery’s Winebar og café åbner fra klokken 14. Hen på aftenen underholder Jazz Child med intim live jazz, og præsenterer også et helt nyt Dogme-music nummer: et koncept der går ud på, at de (Anne Sophie) efter at have valgt et kunstværk i galleriet, indenfor 48 timer skal skrive tekst, musik og arrangement til det. Det får så premiere fredag aften live med Jazz Child og med nogle tanker fra Anne Sophie om hvordan det kunstværk hun har valgt, har inspireret til musikken.

Et tidligere Dogme-music nummer inspireret af et værk fra galleriet, ”Ingeborg”, bliver allerede nu indspillet i studie.

Et hjørne af My Beautilful Gallery/winebar ved seneste event med Jazz Child.

& live jazz

Senere fredag aften spiller Jazz Child hyggelig jazz til Forårsfesten. Fri adgang.

- Vi håber også, fortsætter Benedicte, at snakke med folk om ideer til, hvad vi ellers kunne arrangere af nye initiativer og events i løbet af foråret og sommeren. Vi vil virkelig gerne at folk fra området ser det som et naturligt samlingspunkt, og som et sted man bare lige kigger ind en gang imellem med en ven eller veninder.

 

Den igangværende særudstilling er med den succesfulde billedkunstner Carsten Dahl, og i galleriets øvrige studier udstilles en række af galleriets internationale kunstnere sammen med Dogme Artworks. Der er åbent i galleriet og Winebar/café fra kl. 14. De fleste events starter først efter 19:30 og løber til efter midnat. 

bottom of page